Turen gik til Lolland


I efteråret 1969 var 1. real på klassetur. Turen gik til Lolland, nærmere bestemt til Pederstrup kostskole under Horslunde Realskole på Lolland
Turens højdepunkt var en fodboldkamp mod de "lollandske" drenge. Vi vandt.
Det kunne Pederstrup naturligvis ikke have siddende på sig, og de forlangte revance. Resultatet af forhandlingerne derom blev, at det blev bestemt, at der to gange om året - forår og efterår - skulle udkæmpes en dyst i forskellige former for boldspil mellem de to kostafdelinger - Horslundes og Jyderups og skiftevis i de to byer.
Første turnering foregik her i Jyderup i efteråret, og det blev en god dag. "Fjenden" ankom pr. bus ved middagstid medbringende egne mellemmadder. Disse blev fortæret i spisesalen her, skylllet ned med jyderupske sodavander, mens en "kødrand" af kollegianske boldspillere tog mål af modatanderne.
Eter spisningen gik pigegæsterne på pigegangen og drengegæsterne på drengegangen for at klæde om til kampene. Vejret var strålende, så alle ikke-spillere kunne se på kampene uden at fryse.
Der blev spillet 5 kampe. De føste på banen var de små piger, som dystede i langbold. Det blev en ret jævnbyrdig kamp, men Horslundepigerne løb dog af med sejren.
Så var det de store piger, der skulle på banen i en langboldkamp, og her måtte de fremmede bide i græsset og lade Jyderuppigerne få pokalen. Endnu bedre gik det vore små drengfodboldspillere, som slog Horslunde ret stort.
Men retfærdigheden skete fyldest - de store drenge kæmpede bravt, men måtte dog se sig besejret af de Horslundske
Nu var det spændende! De to skoler stod lige med to vundne kampe og altså 2 pokaler hver. Den sidste kamp var tilbage, den afgørende dyst: fodboldkampen mellem de to pigehold.
Ih, du store kineser - det var en kamp. Den stakkels bold, at den holdt. En stor del af tiden lå den nemlig nederst i en stor klynge, bestående af 20 sprællende og sparkende piger - kun målmændene blev af og til på deres plads.
Det var en dejlig kamp, der blev kæmpet i begge halvlege med næb og klør, med hænder og fødder. Og resultatet blev 0-0, altså uafgjort!
De to kostskolers sportsdag endte altså med to vundne kampe til hver, og een uafgjort.
Efter fælles middagspisning kl. 18.00 blev spisealsen ryddet og et orkester spillede op til et par timers dans.
Kl. ca. 22.00 tog vi afsked med vore nye venner, og næste gang vi ses, bliver engang i foråret på Lolland1

Kostskolebesøg (fra Frikvarter dec. 1971)
Lørdag den 25. sept. 1971 havde Kollegiet besøg af kostskolerne Horslund og Hindholm. Skolens fodboldhold blev slået af begge skoler.
Derimod vandt vore store piger i langbold over Horslund 50-13 og de små piger vandt 13-10
Det indbragte 2 pokaler
FH2


Kilder:
Jyderup Realskoles skoleblad Frikvarter marts 1971 side 15
Jyderup Realskoles skoleblad Frikvarter dec. 1971 side 16
Note:

Sidst rettet 16. november 2014
©Jyderup Realskole